Har du brug for hjælp?
Telefon 88 80 26 66
Mail kontakt@tandcenter.dk
Telefontid
Mandag til fredag fra klokken 8.15 – 11.30 og 13.30 – 15.00
Klinikken holder lukket:
Udover alm. helligdage,
10/5, 5/6, 23/12 – 2024
Hos Specialklinik for tandregulering i Vissenbjerg er vi specialister i tandregulering for både børn og voksne.
Vi tilbyder alt fra traditionelle tandbøjler til usynlige Invisalign-skinner og kirurgisk korrektion af kæbeproblemer – altid med fokus på tryghed, kvalitet og æstetik.
Hele dit behandlingsforløb planlægges af specialtandlæge Saeed Jozan, som har en 3-årig videreuddannelse/overbygning i ortodonti efter den almindelige tandlægeuddannelse.
Det betyder, at du altid er i trygge hænder og får et professionelt og individuelt tilpasset behandlingsforløb, der sikrer både funktionelt og et smukt resultat på et fagligt fundament.
Vi lægger stor vægt på kommunikation og tryghed – før, under og efter behandlingen – så du altid føler dig godt informeret og tryg i forløbet.
Vi tilbyder regulering af alle typer tandstillingsfejl – uanset om der er tale om kosmetiske afvigelser eller funktionelle problemer.
Kontakt os gerne for en uforpligtende konsultation, hvor specialtandlægen vurderer dine muligheder for tandretning.
Hos Specialklinik for tandregulering har vi over 10 års erfaring med Invisalign-behandlinger.
Invisalign består af gennemsigtige, aftagelige skinner, der gradvist flytter tænderne – et komfortabelt og diskret alternativ til faste bøjler.
Skinnerne udskiftes typisk hver 7.–14. dag, og mange voksne foretrækker denne løsning på grund af komforten og æstetikken.
Efter afsluttet behandling tilbyder vi fire kontrolbesøg i løbet af det første år. Du får retentionsmidler skræddersyet til dit tandsæt, så resultatet kan holder hele livet.
Når du starter dit bøjleforløb, gennemgår vi grundigt, hvordan du bedst holder dit tandsæt og apparatur rent.
Du modtager en startpakke med tandbørste og hjælpemidler, og vi instruerer dig i korrekt børsteteknik for at undgå skader på tænderne under dit forløb.
Når du får tandbøjle, er kostvaner vigtige for at sikre et effektivt og problemfrit behandlingsforløb. Visse typer mad kan beskadige bøjlen eller forlænge behandlingstiden, mens andre fødevarer er helt uproblematiske.
Hos Specialklinik for tandregulering gennemgår vi altid alle relevante kostråd, når du får din bøjle. Du vil lære, hvilke fødevarer du bør undgå, og hvordan du kan spise, uden at kompromittere din behandling.
Ved at følge vores råd kan du minimere risikoen for akut reparation af din bøjle og sikre, at din tandregulering forløber så hurtigt og skånsomt som muligt.
Vores gode råd udleveres til dig på skrift, og du kan også finde dem online.
Dit barns tænder er vigtige at tage hånd om og passe på. Hvis dit barn har en tandstillingsfejl kan det give problemer med tyggefunktionen eller måske kæbeleds problemer senere i livet.
En tandreguleringsbehandling af børn og unge består ofte i at benytte sig af barnets vækst, idet visse aftagelige bøjletyper kan være med til at guide væksten af kæberne og dermed korrigere tandstillingsfejlen. Ofte efterfølges denne fase med fastsiddende bøjler for den endelige korrektion af tændernes stilling.
Det er aldrig for sent at få et smukt smil. Hos os tilbyder vi tandregulering for voksne, uanset om du ønsker en kosmetisk forbedring eller en funktionel korrektion af en tandstillingsfejl.
Der kan være mange grunde til at få rettet tænder som voksen – måske har du altid ønsket et mere harmonisk smil, måske er tænderne begyndt at flytte sig med alderen, eller måske slides dine tænder for hurtigt pga. din tandstillingsfejl.
Så længe dit tandsæt og tandkød er sundt, er der normalt ingen øvre aldersgrænse for at få tandregulering.
Vi tilbyder flere diskrete og komfortable bøjletyper, som tilpasses dine individuelle behov og ønsker – herunder usynlige Invisalign-skinner og keramiske tandlåse, der giver et æstetisk og skånsomt behandlingsforløb med minimal kosmetisk gene.
Hos os får du et personligt behandlingsforløb planlagt af vores specialtandlæge i ortodonti, så du opnår et smukt, sundt og naturligt resultat.